Videnssamfund eller lærende økonomi – hvor er vi på vej hen?

april 23, 2007 at 12:01 f m Lämna en kommentar

Medborgerskab i arbejdslivet har et frigørende demokratiperspektiv: Medledelse og udvikling af arbejdet og medarbejderne som mål og ikke blot middel. Men det har samtidig et økonomisk udviklingsperspektiv: frigørelse og udvikling af medarbejdernes skabende kraft og engagement som en afgørende produktivkraft. Dén form for ’videnssamfund’ skal vi slås for, menar Bent Gravesen från Socialistisk Folkeparti i Danmark.

Jagten på maksimal profit gennem de billigste råvarer, den billigste arbejdskraft og den største udbytning bliver stadig mindre hæmmet af nationale og politiske grænser. Kapitalen benytter sig derfor af en øget global opsplitning af værdikæden gennem outsourcing, underleverandører, etc. Dermed skærpes modsætningen mellem på den ene side kapitalens stigende globale mobilitet og lønarbejdernes fortsatte lokale stedbundethed. Kapitalens ”frigørelse” fra det stedbundne betyder nye muligheder for at spille på såvel lønarbejdernes indbyrdes konkurrence i global målestok som nationalstaternes indbyrdes konkurrence på selskabsskatter, miljøregler, mv. Grundlæggende betyder dette en forrykning af magtforholdene til ugunst for lønarbejderne og de lokale og nationale sociale og politiske fællesskaber og til gavn for kapitalen.

Men det er ikke den eneste tendens i internationaliseringen. Verdensøkonomien har samtidig udviklet sig i retning af øget usikkerhed på markederne. Der konkurreres mere på tværs af nationale grænser om nye produkter, nye markeder, osv. Den afsætning, man var sikker på i går, er måske væk i næste måned.

Usikkerheden betyder større og flere ændringer i virksomheden. Det betyder, at innovation og omstilling til nye produkter, nye markeder og nye kundekrav bliver en stadig vigtigere og central konkurrenceparameter. Dermed bliver det stadigt vigtigere for virksomhederne at have evner til at lære nyt. Forandring og læring er to sider af samme sag. Derfor lægger den nye verdensøkonomi et øget pres på kapitalen og virksomhederne for at satse på innovation og læring.

Internationaliseringen betyder ikke bare øget mobilitet og styrke til kapitalen. Den sætter samtidig mere fokus på ”den lærende økonomi”, hvor det ikke handler om ’viden’ men derimod om evnen til at lære nyt. Derfor er det ofte brugte begreb videnssamfund misvisende.

Udviklingen af den lærende økonomi giver os som socialister et sæt nye muligheder for at stille skarpt på den socialistiske kritik af lønarbejdets afgørende indre modsætning, nemlig det forhold, at kapitalen i den lærende økonomi får et stadigt stigende behov for at mobilisere lønarbejdernes viden, engagement, initiativ og skabende kraft for private mål, der er sat af kapitalen (profitmaksimering). Den lærende økonomi gør i stigende grad samfundsmæssigt nødvendigt at overvinde denne modsætning.

På indholdssiden handler det om at gøre udviklingen af selve arbejdet til et selvstændigt, samfundsmæssigt mål. Vel at mærke et samfundsmæssigt mål, som på én gang består i at skabe muligheder for udvikling og udfoldelse i arbejdslivet for dem, der producerer, og i at udvikle arbejdets skabende kraft, ’den største produktivkraft af alle’, som Karl Marx så poetisk har udtrykt det.

For socialister bør den lærende økonomi med andre ord bruges til at gøre op med et samfundssystem og en kapital, der fortsat betragter medarbejderne som et middel til at skabe profit, selv om det bliver stadig mere åbenlyst, at hele samfundets formåen afhænger af, at vi udvikler og mobiliserer medarbejdernes evner og vilje til at lære og skabe nyt.

Som socialister skal vi aldrig stille os tilfredse med det omsiggribende managementkrav om ”omstillingsparathed”. For hvad betyder det oversat til lønarbejderhverdag? Det betyder, at kapitalen ønsker, at vi som medarbejdere villigt skal stå parate til at lade sig bruge for de evigt skiftende nye mål og på de nye vilkår, som ledelsen måtte finde for godt., uden at vi af den grund får få indflydelse på produktionens mål og organisation. Du skal nærmest elske at indrette dig på nye arbejdsopgaver og måske også nye ubekvemme arbejdstider, fordi ledelsen har besluttet, at det nu er den bedste måde at skaffe maksimal indtjening på.

Som socialister slås vi tværtimod for, at vi som lønarbejdere ikke skal lade sig reducere til medarbejderne, der lader andre bestemme mål og retning for fremtidens forandringer. Den nye lærende økonomi giver os nogle nye muligheder for at rejse netop dette politiske perspektiv: Medarbejderne skal indtræde i rollen som ansvarlige samfundsborgere i arbejdslivet. Samfundets demokrati skal rykke ind i arbejdslivet. Det skal vel at mærke ikke bare ske som det politiske demokratis ydre krav og incitamenter til at skabe en socialt og miljømæssigt bæredygtigt produktion. Det må og skal samtidig være et samfundsmæssigt demokrati udfoldet via medarbejderne på virksomhederne. Det indebærer, at samfundet med medarbejderne som sine repræsentanter ønsker del i magten over fastlæggelsen af produktionens mål og indhold. Ikke den centraldirigerede planøkonomis diktater om produktion af bestemte brugsværdier, men medarbejderdemokratiets konkrete indflydelse på, hvad og hvordan der skal produceres.

Som socialister må vi svare på den lærende økonomis stadigt stigende behov for at mobilisere lønarbejdernes viden, engagement, initiativ og skabende kraft med et krav om at gøre udviklingen af medarbejdernes skabende kraft til en selvstændig, åbent formuleret del af produktionens mål. Erhvervspolitisk betyder det, at samfundet kan og bør tilskynde virksomhederne til at vælge en strategi baseret på langsigtet udvikling af evner til at lære nyt. Demokratisk betyder det, at samfundet gør det til et selvstændigt mål at udvikle medarbejdernes arbejdskompetencer.

Medborgerskab i arbejdslivet har et frigørende demokratiperspektiv: Medledelse og udvikling af arbejdet og medarbejderne som mål og ikke blot middel. Men det har samtidig et økonomisk udviklingsperspektiv: frigørelse og udvikling af medarbejdernes skabende kraft og engagement som en afgørende produktivkraft. Dén form for ’videnssamfund’ skal vi slås for. Det udvikler sig nemlig ikke af sig selv.

Af Bent Gravesen, historiker,
chefkonsulent i Socialistisk Folkeparti i Danmark

Annonser

Entry filed under: Veckans krönika.

Den desillusionerade miljöchefen Konsten att förskingra ett parti…

Kommentera

Fyll i dina uppgifter nedan eller klicka på en ikon för att logga in:

WordPress.com Logo

Du kommenterar med ditt WordPress.com-konto. Logga ut / Ändra )

Twitter-bild

Du kommenterar med ditt Twitter-konto. Logga ut / Ändra )

Facebook-foto

Du kommenterar med ditt Facebook-konto. Logga ut / Ändra )

Google+ photo

Du kommenterar med ditt Google+-konto. Logga ut / Ändra )

Ansluter till %s

Trackback this post  |  Subscribe to the comments via RSS Feed


Top Clicks

  • Inget

Blog Stats

  • 7,054 hits
april 2007
M T O T F L S
« Feb   Maj »
 1
2345678
9101112131415
16171819202122
23242526272829
30  

%d bloggare gillar detta: